I Skarrild-Karstoft Museum og Lokalarkiv arbejder vi meget med slægtsforskning.
Vi har kirkebøger og folketællinger fra Skarrild og omliggende sogne på mikrokort.
Så har du et problem med at finde dine forfædre, så er vi gerne behjælpelig med sagen.
Vi
har bl.a. “Gamle Skarrild Slægter” lavet af Agnes Laustsen.
Oplysningerne har hun samlet fra kirkebøger og folketællinger. Heri
findes mange af slægterne fra Skarrild.
Et helt kapitel for sig
er, hvad vores nu afdøde dygtige og ulønnede arkivleder Verner Nørgaard
Andersen, (1930-2006) i løbet af årene havde fået registreret i sit
edb-anlæg. Det drejer sig om et slægtsforskningsregister på hen ved
13.000 navne på folk fra Skarrild og omegn.